torsdag den 7. april 2011

Det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt…


Hævn mellem en gammel CIA analytiker og en IRA agent gør, er der simpelthen ikke er et øje tørt igennem filmen. Skudepisoder og terrorhandlinger – Kan det blive mere action? Om du er mand eller kvinde gør ingen forskel – spændingen fanger alle!

Dr. Jack Ryan holder foredrag i London. Da han skal mødes med sin datter og kone ser han et terrorangreb imod den britiske kongefamilie. Patrioten strømmer til ham og i vrede løber han hen og tackler den ene terrorist og tager hans våben og begynder at skyde. Han dræber en af IRA terroristernes lillebror på bare 17 år. Efter denne handling bliver storebroren, Sean, til den dræbte fanget af politiet og resten af terroristerne slipper væk. Sean bliver dog senere befriet af gruppen, under en overflytning fra fængslet til hvad det britiske politi kalder: " Englands sorteste hul".
Det eneste denne terrorist har i sinde, er at dræbe den nu udnævnte Sir doktor Jack Ryan, og hævne sig på ham. Han forsøger at dræbe Jack Ryans kone og datter. De kommer dog kun til skade, og ud over at datteren mister milten, sker der ikke andet.
Til sidst forsøger denne terroristgruppe igen at tilfangetage den kongelige familie fra England, som desuden er til middag hos Jack Ryan. Her kan terroristerne altså slå to fluer med et smæk.   

”You stuck your nose in where it didn’t belong”

Patrioternes Spil er en film baseret på Tom Clancys bog, som desuden har samme titel. Filmen viser bl.a. USA’s militære teknologi, hvilket gør filmen meget mere spændende. Der bliver fokuseret på hævntørsten, som virkelig gør, at der ikke er et øje tørt gennem hele filmen. Filmen er bestående af hæsblæsende actionscener hvilket gør, at du sidder klistret til skærmen i hele to timer. Skide være med vådt eller tørt, når først filmen er startet, vil man ikke gå glip af nogen scene. 

Patrioternes Spil – 1992 – spilletid 117 minutter – Paramount Pictures – Instrueret af Philip Noyse – baseret på Tom Clancy’s bog: Patrioternes Spil.

/Nicolai Stevns Jensen

Seven deadly sins. Seven ways to die.


Et brutalt mord. Offeret er blevet tvangsfodret ihjel, og der er efterladt ét spor - ordet fråseri. Dette danner udgangspunktet for en intens jagt på en seriemorder, der dræber efter de syv dødssynder; fråseri, grådighed, dovenskab, misundelse, vrede, stolthed og begær.

Den nye kriminalbetjent D. Miles og den snarligt pensionerede W. Somerset samarbejder, trods modvilje, for at fange morderen og forhindre flere dødsfald. Det bliver et kapløb med tiden, og de to betjente må på uhyggelig vis sætte sig ind i drabsmandens tanker og følge hans regler. Makabre lig bliver fundet, og gerningsmanden bliver fanget. MEN to lig mangler og planen er endnu ikke fuldført. Miles, som lever sammen med sin gravide kone, bliver personligt inddraget i morderens gennemførte plan – som en brik i et puslespil.

 “Detective Somerset is looking for a way out. Detective David Mills is looking for a way in. Now, they're caught in a game with a price of sin is death.”

Filmen udspiller sig i en unavngivet by i USA, hvor stemningen er skildret på en tung, dyster – ja næsten en melankolsk måde. Den regnfulde og mørke by viser den dårlige side af mennesker. Mennesker, hvis synder ignoreres og accepteres af samfundet. Trods den umiddelbare psykopati moderen besidder, efterlader han os derfor med et moralsk spørgsmål – skal dagligdagens dødssynder tolereres?
Du sidder tilbage med hjertet i halsen og heftigt åndedræt, når rulleteksterne kommer. Spændingen holdes til sidste sekund, da filmen afsluttes med et udholdeligt og nervepirrende klimaks.
Se7en er en film, som formår at krybe ind under din hud – og blive der! Den kiler sig fast på din filmnerve, som en sort og omfattende svulst. Hver en scene er på samme tid så knugende, dragende og makaber, at du ikke kan forestille dig nogen film gøre det efter, men får
andre psykologiske thrillere til af lige banale klichéer. Toppræstationer fra stjerneskuespillerne Morgan Freeman og Brad Pitt, med til at placerer denne film blandt toppen af filmklassikere. Rollelisten inkluderer desuden stjerner som Kevin Spacey og Gwyneth Paltrow.  Se den – hvis du tør!

INFO
Se7en af David Fincher (instr.), 1995, 127 min, kr. 49,- på DV og Blue-Ray i Fona. Filmen blev nomineret til en Oscar.

/Frederikke Leo Fleischer

Fra skilsmisse til eventyr

I kølvandet på en skilsmisse sælger Liz sine ejendele og drager af sted på et sanseligt eventyr i sin søgen efter at genfinde balance i sit liv. Rejs med til Italien, Indien og Bali ledsaget af den sprøde yogiske livsfilosofi og den selvironiske newyorker humor som guider læseren gennem hele følelsesregistret og holder klicheerne oven vande.

Liz er i fyrrene, og har alt hvad en moderne kvinde kan ønske sig: Hun er succesfuld, godt gift og bor i stor villa. Men hun er ikke lykkelig. Efter en skilsmisse og en hurtig flirt mangler Liz stadig noget, som hun ikke kan sætte ord på. Savnet fører hende på en rejse gennem Italiens nydelseskultur og gastronomi, Indiens spirituelle ro i meditationen og rejsens sidste destination, Bali, hvor hun forelsker sig i den mystiske og lidenskabelige Felipe. Liz møder en række spændende personligheder og smukke sanseindtryk, og hun stifter bekendtskab med det bedste fra de forskellige kulturer.

I am having a relationship with this pizza, almost an affair.”

Du synes måske, at historien om en fyrreårig kvinde der rejser ud for at finde sig selv, lyder som en uinteressant kliché. Men denne bog lever i kraft af sprog og karakterudvikling. De smukke beskrivelser, de skæve indre monologer og karakterens udvikling giver stof til eftertænksomhed for kvinder i alle aldre, også studiner som os. Og så giver bogen en gevaldig lyst til at smide skolebøgerne og rejse ud i verden. Det er svært ikke at lade sig charmere fra side et af den uhøjtidelige, humoristiske og originale fortællerstemme, der holder læseren i hånden når Italien sætter sig på sidebenene, og det bare ikke er så let at side stille og meditere. Den amerikanske bestseller er lige til at spise, og den sætter sig i hvert fald ikke på sidebenene. Velbekomme!

Info
Eat, Pray, Love af Elizabeth Gilber, 2006, Bloomsbury Publishing, 349 sider

/Julie Madsen

Nightmare on Elm Street


I en af Amerikas helt almindelige byer, der er ligesom alle andre byer rundt omkring i verden, begynder der at ske underlige ting. Teenagere rammes af drømme, dødsfald og oplever at en og samme mand, bliver ved med at opsøge dem igen og igen. Denne mand er Fred Krueger, og som et af hans citater udtrykker det har enhver by en ”Elm Street.

Forestil dig, at alt hvad der sker i dine drømme, vil ske i virkeligheden. Forestil dig, at du ikke sover på grund af dine drømme, lider af søvnmangel igennem flere døgn og kæmper for at holde dig vågen. Hvordan ville du reagere? Og hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at dine forældre havde holdt en grum fortid skjult for dig? Dette liv lever nogle unge teenagere, der må opklare mysteriet om de ens drømme, den samme væmmelige mand og virkelighedens hændelser.

“One, Two, Freddy is coming for you”

I en amerikansk by begynder en række af unge teenagere at begå selvmord på baggrund af deres drømme. En pige ved navn Nancy undersøger sagen, som leder til børnemishandleren/ den pædofile mand Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende inde af børnenes vrede forældre. Fred Krueger er efterfølgende vendt tilbage for at hævne sig, ved at fremstå i sine morderes (forældrenes) børns drømme. - Han vil have dem til at huske hvad der var sket.

Nightmare on elm street er en surrealistisk og nervepirrende gyserfilm der er til kun for at skræmme og underholde. Ens følelser kommer i spil, man mærker hurtigt angsten og gennemlever en masse chok, derfor må det siges at filmen tydeligvis bruger appelformen patos og derfor vil være den perfekte film til fredag d. 13, som dog først er i januar 2012. 

Info: Nightmare on elm street, instrueret af Samuel Bayer, 2010.

/ Emilie Christensen. 

Vend den anden kind til… eller?


”Med vold skal vold bekæmpes” Lyder Jan Guillous stemme i Ondskaben. Dette kontroversielle råd er ikke det første, man lærer skolebørn, men er det nu engang den eneste udvej? I Ondskaben forfærdes du over denne retfærdiggørende brug af vold, samtidigt er det dog svært ikke at lade sig sympatisere.

Tyraniseret gennem hele sin barndom af sin sadistiske stedfar forlader den 14-årige Erik Ponti hjemmets helvede for at starte på den velrenommerede kostskole, Stjärnsberg. Endelig tror Erik, at voldspiralen er afsluttet, og at han nu kan gennemføre en skolegang uden slåskampe i frikvartererne og en skuffet mor. Han må dog sande, at den først lige er begyndt. Her er al disciplin overladt til kostskoleeleverne, og med det pæne ord ”kammeratskabsopfostring” hersker en evig magtkamp mellem de ældre elever og de nye. I et orgie af ydmygelse, undertrykkelse og vold afstraffes de yngre elever, hvis ikke de adlyder de ældre elevers selvopfundne love, imens sidder lærerstaben med ryggen og det døve øre vendt til. En situation Erik er vant til.  Erik nægter dog at lade sig kue af disse forhold, men kan han gøre oprør mod uretfærdighederne uden at blive smidt ud af skolen og med værdigheden i behold?

Man kunne naturligvis spørge, hvorfor netop Erik var blevet sådan. Det, han savnede her i livet, var formodentlig en ordentlig omgang klø…

Eriks sammensatte personlighed giver os et indblik i den frustration, han befinder sig i. Hans handlemåder og metoder skræmmes vi af, og vi tager afstand fra dem, da der næres en så dyb ondskab bag. Samtidigt kæmper han en kamp, ikke kun for sig selv, men for alle de andre undertrykte elever i sit oprør. Dette og hans tydelige intellekt og retfærdighedssans gør ham til en helt, vi i den grad kan sympatisere med. Romanen sætter dermed fokus på det komplekse i menneskets sind; eksisterer der ondskab i os alle? Og hvor langt ud skal vi presses, før at denne kommer frem i lyset?
Ondskaben er en barsk og roman, som bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst, en roman hvor lettelsens og hævnens adrenalinsus til sidst også er din.

INFO
Ondskaben af Jan Guillou, 2003, Modtryk, 350 sider, kr. 129,95

/Anna Brostrøm

Kandiserende tåre


Et tilfældigt møde bliver til en uskyldig flirt, og på bare to uger er John Tyree håbløst forelsket i Savannah. Men John er professionel soldat, og snart er der bud efter ham i et af verdens mange brændpunkter. Kan forholdet bestå, når pen og papir erstatter fysisk kontakt? Vil kærligheden overleve?

Savannah, filmens hovedperson, taber sin taske i vandet fra en mole, men heldigvis er John hurtigt i vandet, for at redde tasken. Sådan starter romancen mellem disse to unge mennesker, og den kommer til at stærk som livet selv. Men der er bare et problem. John er i hæren og er kun hjemme et par uger inden skal tilbage igen. De to uger, som de tilbringer sammen, er magiske og de forelsker sig hurtigt i hinanden selvom der er store modsætninger. John er den hårde type, som ikke har så voldsomt meget tilovers for mennesker, og han har tidligere være lidt af en rod. Savannah er derimod en stille pige. Hun er en pæn pige, som ikke kunne drømme om at bande, og hun bygger huse til folk i nød, og naturligvis passer hun en autistisk dreng.

"And when her lips met mine, I knew that I could live to be a hundred and visit every country in the world, but nothing would ever compare to that single moment when I first kissed the girl of my dreams and knew that my love would last forever."

Dear John er et sukkersødt, romantisk drama, med kærlighed, følelser og krigstid som tema. Men skal være dygtig for at drible de store følelser uden om den fortærskede kliche. Man bliver fuldstændig grebet af filmen, idet kærlighed, krig og følelser kommer frem på en gang. Den eneste måde de kommunikerer på, er ved at skrive breve til hinanden. Et af temaer i denne film er derfor længsel, fordi at papir og pen skal erstatte deres følelser. Tårerne kommer helt sikkert ud, ved at se denne film, især fordi man hele tiden bliver påvirket af deres følelser til hinanden. Når de læser deres breve op fra hinanden, er det rigtig svært at holde tårerne tilbage.

INFO       
Dear John af Lasse Hallström, USA 2010, 108 min.

/Isabella Bech Olesen

onsdag den 6. april 2011

Bestialsk morder går fri

Hvordan kan en film på 2 timer, uden nogen særlige filmeffekter, flotte aktion sekvenser eller voluminøse lydeffekter holde os interesseret? Trods disse mangler fanger In The Bedroom utrolig godt og holder seeren tryllebundet, i hele filmens 2 timer. Den vigtigste grund til det er filmens uovertrufne og fuldstændig mageløse handling.


In The Bedroom handler om Frank og Natalie som er tindrende forelskede. De har et problem, der forhindrer deres kærlighed. Natalie er langt ældre end Frank og er i gang med at blive skilt fra den halv- psykotiske mand Richard. Richard finder ud af at Nathalie har en affære med Frank, og så falder der brænde ned. Richard bliver meget misundelig, også selvom han selv har haft en masse affærer, endda imens han og Nathalie boede sammen. Den uundgåelige konfrontation imellem Frank og Richard sker da Richard møder ham hjemme hos Nathalie. Richard har til at starte med ingen andre intentioner end at hente sine børn, men Frank går i panik, fordi Richard havde slået Nathalie og raseret hendes hus, sidste gang han besøgte hende. Derfor prøver Frank at holde  Richard ude, ved at blokere døren. Det får situationen til at eskalere fuldstændig og Franks kontrol af situationen smuldrer væk, som dug fra solen. Richard finder bagindgangen ubevogtet og træder ind i huset, bevæbnet med en pistol. Det resulterer i, at Frank bliver skudt ned, også selvom han er helt og aldeles ubevæbnet. Senere bliver Richard anholdt tiltalt for mord. Hans advokat får dog ændret anklagen til uagtsomt manddrab, fordi Natalie og Franks forældre ikke kan bevise, at mordet ikke var et uheld. Lige pludselig står Richard ikke mere til at få 30 år i fængslet, men sølle 5 år. Utroligt nok så stopper uretfærdigheden ikke her,  Richard kommer ud via kaution og kan frit gå rundt på gaden sammen med Franks forældre.

Oversat citat af Franks mor”Jamen jeg kan ikke få fred, jeg bliver ved med at se ham, ”Franks far”Bare rolig jeg ser ham også, her i går da jeg ventede ved lyskrydset sværger jeg at jeg kunne se Frank” Franks mor”det er ikke Frank jeg mener, men Richard”.

Franks forældre bliver dybt berørt af mordet og deres sorg bliver ubarmhjertigt forstærket, af at se Richard gå frit rundt. Deres hverdag bliver lige pludselig forvandlet, til sjæleoprivende tortur.

Anmelderne i både USA og Danmark var enige om at det var en 2001's bedste og mest overaskende film, så slut dig til masserne af amerikanere og danskere som er blevet overvældet af In The Bedroom og se den i dag.

INFO
In The Bedroom af Quentin Tarantino, 2001

/Rasmus David Horst